Vi bruger Cookies!     

         
 X     
millemus




Marsvinebeskæftigelse

 

Marsvin er nysgerrige dyr, som godt kan lide at få lov at undersøge (og smage på) en masse forskellige  ting. Selv om de er stok-konservative på mange områder, kan de også godt lide nye udfordringer. Der er mange måder, man kan beskæftige sine marsvin på.

Her er nogle af de ting, jeg "udsætter" mine dyr for:

 

Foderbold (oprindeligt hamsterlegetøj), hvor marsvinet skal kæmpe lidt for at få de lækre grøntsager ud, som er proppet ind i hullerne:

 

Man kan  også lægge grøntsager ind i en tom toiletrulle, hvor begge ender er klemt let sammen:

 

 

Marsvin elsker at kravle igennem ting, så broer og rør er et hit hos de fleste. Og man kan jo også lægge sig i dem:

 

Marsvin synes også, at det er dejligt at ligge blødt:

 

En plantesten kan bruges til mange ting: man kan lægge sig i hullerne, man kan more sig med at hoppe igennem hullerne - og den er dejligt kølig at lægge sig op ad på en varm sommerdag:

 

Et frugtspid kan også bruges til marsvineaktivering. Så skal der bruges tid og energi på at fange maden, som gynger frem og tilbage:

 

 

Nogle marsvin kan lære at udføre små tricks. Det er dog ikke alle marsvin, der er lige lærevillige. Stor madglæde, nysgerrighed og en vis portion intelligens (såvidt det nu lader sig gøre med marsvin...) er vigtige forudsætninger for, at træningen lykkes.

Marie og Molly har lært at gå en gang rundt om sig selv på kommandoen "cirkel". Efter ca. 8-10 forsøg, havde de fattet, hvad det gik ud på. Og nu "cirkler" de tit helt af sig selv, når de synes, de trænger til en lille lækkerbid.

Cirkel-øvelsen trænes på denne måde: man tager noget meget lækkert grønt (f. eks. bredbladet persille, græs eller mælkebøtteblade ) og holder det lidt ved siden af dyrets snude, så dyret skal dreje sig lidt for at nå det. Så fører man langsomt hånden med det lækre mad rundt i en cirkel, og sørger for, at dyret følger med hele vejen rundt indtil cirklen er sluttet. Imens siger man den kommando, man vil bruge fremover til øvelsen. Nogle dyr fatter det rimelig hurtigt - andre lærer det aldrig. Man skal kun udføre øvelsen hvis dyret ser ud til at synes, det er sjovt.

Cirklende Marie kan ses her: http://www.youtube.com/watch?v=eOePrEXUD4M

Cirklende Molly kan ses her: http://www.youtube.com/watch?v=H8Kv6-fZjmo&feature=related

De fleste marsvin kan også lære at stå på bagben. Mange af dem gør det faktisk helt af sig selv, når det er fodringstid.

 

 

 











 


 

 
  

Opdateret 11/12/2014